Informationsmøde om fjernvarme i Vils

10. november 2022

Fjernvarme i Vils

Vi arbejder på at få fjernvarme til Vils. For at projektet kan påbegyndes, skal der opnås en tilslutningsprocent på 70% svarende til 120 husstande.

Du kan se de foreløbige priser for tilslutning og varme her: Information om projektet

Se også hvor meget du kan spare ved at skifte til fjernvarmen i Vils her: Prisberegner Vils

 

Du kan som ejer tilmelde din bolig via nedenstående link. Tilmeldingsfristen er forlænget til d. 1/3-2023:

Du kan tilmelde dig hér på siden

 

På informationsmødet d. 10 November 2022 blev der fremlagt et skitseprojekt der i store træk danner rammerne for fjernvarmen i Vils:

        • Morsø Kommune har godkendt fjernvarmeprojekt for Vils
        • Der er opnået et tilskud fra fjernvarmepuljen på 2,8 mio. kr. Tilskuddet anvendes til at dække en del af de stigende priser på bl.a. anlægsarbejdet.
        • Sdr. Herreds Kraftvarmeværker etablerer fjernvarmen i Vils
        • Der etableres en ny fjernvarmecentral på Nymarksvej med en luft til vand varmepumpe og en spidslastkedel.
        • Varmen til Vils vil primært være baseret på grøn strøm.
        • Tilslutning sker på frivillig basis.

På Mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe der skal tage stilling til hvordan det endelige projekt skal se ud, samt hvordan priser og tariffer skal se ud.

 

I skitseprojektet er der regnet med et standardhus på 130 m2 der bruger 16,5 MWh varme årligt:

Fjernvarmeforsyning                    
            Inkl. Moms       Inkl. Moms  
Forbrugsafgift   16,5 MWh á 712,5 kr./MWh =   11.756 kr.
Varmemesterordning*   1,0   á 2625 kr./år =   2.625 kr.
Grønt omstillingsbidrag       á 0 kr./m² =   0 kr.
Fast bidrag     130 á 37,5 kr./m² =   4.875 kr.
Målerleje     1 Forbruger á 625 kr./år =   625 kr.
Drift og vedligehold, husinstallation               0 kr.
Årlig varmeudgift, i alt                 19.881 kr.

*Varmemesterordningen er en leasingaftale af fjernvarmeunit inkl. service af unit.

 

Tilslutningsprisen i skitseprojektet:

Tilslutningspris:         Inkl. moms
Tilslutningsbidrag         25.000 kr.
Afbrydelse af naturgasforsyning     5.400 kr.
Tilskud fra afkoblingsordningen     -5.400 kr.
Pris for tilslutning, i alt       25.000 kr.

 

Du kan se det materiale der blev fremlagt ved mødet herunder:

Præsentation fra COWI